Videns-siden er under opbygning
Videns rapport lanceres 5.oktober på Arkitekturens Dag.
Her ligger midlertidigt Anna Falkenstjernes præsentation fra pre-lanceringen af siden til Byplanlægger-netværksmøde BAPO på Kulturøen i Middelfart 20. august 2026.
Tættere Sammen - motivationer og barrierer for nye boligtypologier
Der er 1,174 millioner parcel- og stuehuse i Danmark (DK Statistik BOL 101)
Parcelhusene er blevet større og større (DK Statistik BYG vo6)
Demografi er ændret så flere og flere bor alene (i 40 % af alle hjem bor der kun en person DK Statistik FAM55N)
Befolkningen vokser - der er brug for flere boliger - særligt tæt på de større byer
Prisstigninger i byerne (Kbh og Århus) - dyre m2 priser
Tomme erhvervs-m2 og offentlige bygninger, der ikke længere er i brug
Tidligere almindeligt at selvorganiserede grupper fik etableret bofællesskaber, nu er det mest udviklerdrevet nybyggede bofællesskaber der skyder frem (BUILD-rapport 2022 og 2026)
Derfor har vi undersøgt og tegnet på forskellige nye boligtypologier:
Parcelhuse som delehus
Bofællesskab i parcelhuskvarter
Erhvervsbygninger og offentlige funktionstømte bygninger transformeret til bofællesskaber
Parcelhuskvarterer er ‘en gordisk knude’, fordi de i mange lokalplanerne er udlagt som enfamiliehuse, samtidig med at der er en stærk fortælling om kernefamilielivet med bil, have, privatliv, frihed, fred, trampolin og webergrill. Hver familie har sin parcel og forestillingen om det gode liv. Men der er nu overskud af m2 og fare for mangel på vedligeholdelse.
Vi har undersøgt hvordan folk deler huse og bor sammen. Det har vi gjort ved at udføre antropologiske feltarbejde og interviewet 41 personer fra forskellige boligtyper:
Parcelhusejere, der gerne vil dele
Udlejning til unge studerende i parcelhus
Generationsbofællesskaber (3 generationer fra samme familie under samme tag)
Vennepar der flytter sammen
Emptynesters/seniorer
Bofællesskaber i tidligere erhvervs- og skolebygninger
Parcelhusejere, der ikke vil dele (både unge og ældre), herunder en der havde haft sit hus opdelt
Resultater - motivationer og barrierer
Åbning opstår når der er et skift/en flytning sker ved forandring i livet - Livsfaseskift
Det sociale - fællesskab
Det økonomiske
Det fysiske - privatliv
Herlighedsværdi - naturen
Bæredygtighed
Og en kombinationer af disse
Livsfaseskift, citater
’Men vi skal jo starte noget nyt forfra sammen’.
Helle, i slut 50’erne, delehus med to vennepar og snart emptynester.
’Det er lidt som om tiden er gået i stå, hvis ikke vi kommer ud fra det her lokalmiljø. Vi vil gerne tilbage til byen’.
Henrik, i starten af 60’erne, snart emptynester, ønsker at flytte i bynært bofællesskab med sin kone.
Det sociale, citat:
’Jeg synes det er sjovt at have nogle legekammerater og jeg synes det er sjovt, at Helle og jeg kan gå ned og vinterbade’.
Ditte, i midten af 50’erne, delehus med to vennepar og snart emptynester
‘Vi har altid været meget sammen, og boet i lejlighed ud til samme gård, så det var meget naturligt at flytte sammen med mine forældre’
Nana, i midten af 30’erne, med mand og to børn i generationsbofællesskab med bedsteforældre og søster med mand og børn.
Det økonomiske, citat:
‘Vi har for meget plads …vi er begyndt at trække os fra de rum vi vil leje ud til en studerende eller enlig. Men det er også meget for det økonomiske at vi gør det’.
Eva, snart 60 år, bor med sin mand i parcelhus fra 1972, forbereder udlejning af del af huset.
Økonomi og fællesskab, citat:
‘Vi kom hjem fra Grønland og skulle finde et sted at bo, vi ville ikke bo i en lille lejlighed på Nørrebro længere, og så passede det meget godt med noget andel, altså det passede til vores økonomi…og det passede os at flytte ind i et fællesskab med mange andre børnefamilier’.
Hans, i 50’erne, beboer i bofællesskab i nedlagt omdannet skolebygning.
Det fysiske og privatlivs-kulturen , citat:
‘Forfærdelig tanke at dele hus med nogen.
Men ‘oldekolle’ det vil jeg gerne. Det har jeg snakket med veninderne om’
Stine, i 50’erne med søn på 18 år, parcelhus fra 1970’erne.
Fælles indgang eller
hver sin indgang?
Regeringsgrundlaget
I regeringsgrundlaget tales der om at dele, opdele, udnytte m2 bedre ved at bevare og om at få etableret bofællesskaber
Hvordan kan det lade sig gøre ift. kommunernes planlægning og byggesagsadministration?